Næstved får ny cheftræner til sommer

Brian Flies er fra sommeren 2010 ny mand på cheftrænerposten i Næstved. Den tidligere superligamålmand og assistentræner bliver forfremmet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

  Brian Flies har gennem en god spiller- og trænerkarriere været en stor del af Næstveds bedste fodboldmandskab. Først som målmandsprofil på Næstveds daværende Superligahold og siden som stærk assistenttræner for både Kim Poulsen og Flemming Christensen.

 

 - Vi ønsker at videreføre det gode arbejde, der har betydet, at vi atter er blandt Danmarks 20 bedste fodboldklubber. Brian Flies har et stort kendskab til den nuværende trup, et godt kendskab til spændende potentielle spillere samt en klar holdning til der fremadrettede udviklingsarbejde, siger bestyrelsesformand i Næstved Boldklub, Peter Birk Pedersen.

- Jeg vil videreføre den positive fodbold, hvor vi er spilstyrende og spiller god fodbold. Vi skal naturligvis også se på, hvordan vi kan gøre tingene bedre og hele tiden udvikle os. Det vigtigste for mig er at have spillere, der brænder 100 procent for det, vi arbejder med, siger den nye cheftræner.

Næstved Boldklub er i gang med forhandlingerne med en del af spillerne, hvor man er i gang med at sikre et fundament på holdet. For nuværende er Henrik Madsen, Matias Kjelde, Lasse Nielsen, Rasmus Mathiesen og Felipe Garcia sikret på en længerevarende aftale. Der forhandles desuden med en række øvrige spillere.

- Jeg synes, at vi har været gennem en god proces i de sidste år, hvor vi har fået udviklet et godt hold, skabt en god træningsstruktur og udviklet et fodboldmæssigt miljø. Vi har også en spændende talentafdeling, hvor vi formentligt kan hente mere fra i fremtiden, men vi skal også kunne hente spillere udefra med erfaring, slutter Brian Flies.

 


Nyhedsoverblik