Næstved får akutbil i stedet for akutsygehus

De to største byer i Region Sjælland, Næstved og Roskilde får hver en akutbil som erstatning for de akutsygehuse, som nu mister deres akutfunktioner som følge af den nye sygehusstruktur.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De nye akutbiler skal erstatte de akut-funktioner, som byen mister ved den nye sygehus-struktur.

Sådan lyder en del af oplægget fra Region Sjælland.

Ud over Næstved, er det meningen, at der fremover skal være akutbiler i Roskilde, Nykøbing Sjælland, Kalundborg, Præstø, Stege, Maribo og Nakskov. Det skriver Sjællandske.

- Det er vigtigt at se på det her i en større sammenhæng. Lige nu er vores beredskab baseret på det, de tre tidligere amter havde bygget op, og det er ikke optimalt placeret i forhold til, at vi nu er en region. Nogle steder er der eksempelvis ikke døgndækket beredskab, så det duer ikke at blive syg om natten. Det skal vi have lavet om på, siger formanden for det udvalg, der har stået for rapporten, Lars Onsberg Henriksen, som også er direktør i Region Sjælland.

 


Nyhedsoverblik