Næstved får 1-1 mod Silkeborg

Foto: Næstved i tidligere kamp Foto: TV ØST

Næstved kan tage et point med sig fra dagens 1. divisionskamp mod Silkeborg.

Det var nedrykkeren fra Superligaen, Silkeborg, der var dagens modstander for Næstved i en kamp, der udspillede sig på Silkeborgs baner.

Silkeborg har store ambitioner om hurtigt at vende tilbage til fodboldens bedste række, mens Næstved-holdet samtidig kæmper med at få nok point til at holde sig i 1. division.

Men det er dog alligevel Næstved, der først i kampen har bedst held med sejrs-projektet. Efter 17 minutter bringer Mikkel Rygaard Jensen nemlig Næstved foran 1-0. En stilling, der holder frem til pausefløjtet.

Men anden halvleg er ikke mere end fire minutter gammel, før Marcus Solberg scorer for hjemmeholdet, Silkeborg.

Silkeborg havde problemer med at tage afgørende initiativ, og forsvaret virkede flere gange skrøbeligt, og Næstved spillede flot fodbold og kom også til chancer.

Silkeborgs Marcus Solberg havde bolden i mål i overtiden, hvor Næstved var reduceret til 10 mand efter en udvisning, men scoringen blev annulleret og trods et massivt pres mod slutningen, holdt 1-1 resultatet.

Næstved ligger efter det uafgjorte resultat nu lige over nedrykningsstregen med otte point. Under ligger FC Vestsjælland med syv point.

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App