Næstved dropper Flextrafik

Foto: TV ØST

Fra den 1. juli dropper Næstved Kommune ordningen med Flextrafik. Ordningen er blevet så stor en succes, at den er ved at slå hul i kommunekassen.

Sanne Jensen i Gelsted er en af dem, der fra onsdag den 1. juli skal finde en anden måde at komme til arbejdet i Holme Olstrup på.

På grund af en rygskade har hun flittigt benyttet Flextrafikordningen, siden den blev indført i Næstved Kommune i 2013. I ordningen kan man forudbestille en taxi til buspriser, hvilket har vist sig at være populært. Men fra 1. juli er det slut, fordi ordningen er blevet dobbelt så dyr som forventet.

I sommeren 2013 kostede ordningen kommunen 231.000 kroner om måneden, men siden er interesseren for ordningen vokset så meget, at den nu koster kommunen 450.000 kroner om måneden, og det er for dyrt.

 - Vi tænkte, at Flexture skulle være et tilbud til folk i landområder, der hvor man ikke har bus, men det viser sig, at mange bruger flexture, der hvor man også har bus, siger formanden for teknisk udvalg i Næstved Kommune, Søren Revsbæk (V).

I Næstved Kommune har de taget konsekvensen, og fra 1. juli har de valgt helt at droppe ordningen. 

I Guldborgsund og Vordingborg Kommuner har de også oplevet, at udgifterne til flexturs-ordningen er steget markant.

I Guldborgsund Kommune besluttede Udvalget for teknik og miljø forleden, ifølge Folketidende, at hæve taksten fra 24 kroner for de første ti kilometer, til 36 kroner gældende fra 1. februar 2016.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App