Næsten halvdelen af bilisterne blæser på vejarbejde

Foto: TV ØST

Det står skidt til, når det kommer til at overholde fartbegrænsningen ved vejarbejdet ved Bjæverskov. Næsten halvdelen af bilisterne kører for stærkt.

Næsten halvdelen af bilisterne ved vejarbejdet på motorvejen ved Bjæverskov kører for stærkt. Det viser de seneste tal fra Vejdirektoratet, der i 3 uger har haft gang i kampagnen Vores fart.

Her er trafikanternes fart blevet fulgt ved 6 vejarbejder på motorveje i hele landet i et forsøg på at få fartsynderen til at lette foden fra speederen. 

Og der er tilsyneladende grund til at rette bilisternes opmærksomhed på farten. Indtil videre viser Vejdirektoratets målinger, at hele 47,95 procent kører for stærkt ved Bjæverskov vejarbejdet. Det tal bliver kun overgået i Tjæreborg i Vestjylland, hvor 86,12 procent blæser på farten.

Kampagnen sænkede farten sidste år

På Fyn kører 41,37 procent for stærkt ved vejarbejdet ved Nr. Aaby og Middelfart, i Nordjylland er tallet 36,79 procent, mens de bilister, der tager mest hensyn ved vejarbejderne, kører på Helsingør motorvejen og motorvejen ved Vallensbækgrenen. De 2 steder kører 'kun' 36,51 procent og 34,44 procent for hurtigt ved vejarbejderne.

Kapagnen er en konkurrence mellem landsdelene, og vinderen er det område, der forbedrer sig mest. Sidste år faldt gennemsnitsfarten med 3,2 kilometer i timen efter kampagnen, skriver Vejdirektoratet på sin hjememside.

Du kan følge med i tallene her.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App