Nægtede at betale for koldskål, sprut og mælk

En cirka 50-årig mand nægtede torsdag aften at betale for sine varer i en kiosk i Ringsted og truede ekspedienten med, at han havde et våben under jakken.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

4 kartoner koldskål og mælk og 2 pakker Underberg var udbyttet, da en cirka 50-årig mand torsdag aften stjal fra PitShop-kiosken ved F24 tankstationen i Ringsted.

Kort før lukketid omkring midnat kom han ind i butikken på Køgevej, hentede mælk og koldskål, og da han kom op til kassen, snuppede han de 2 pakker med spiritus. Ekspedienten bad ham betale for varerne, men det ville han ikke og klappede sig på jakken og sagde, at han havde et våben under den. Ekspedienten gentog, at han altså skulle betale, manden gentog det, han netop havde sagt og smuttede så ud af butikken uden at betale.

Læs også: Kiosk plaget af røverier

PitShop-butikken har tidligere været plaget af røverier, hvor der blandt andet er blevet truet med kniv, og var sidste år udsat for hele 3 af slagsen på bare 1 måned. Siden 2012 er der i alt begået 7 røverier mod forretningen og nu altså også et tyveri, og med historikken in mente har ekspedienten måske holdt lidt igen med at sætte sig op mod tyven.

Trods en eftersøgning med hunde lykkedes det ikke politiet at finde gerningsmanden, der beskrives som:

  • Cirka 50 år
  • Dansk mand
  • Kort, gråt hår
  • Klædt i sort fra top til tå
  • Medbragte en hvidlig plastikpose - måske fra Føtex

 


Nyhedsoverblik