Naboer utilfredse over telemast

Foto: TV ØST

Sorø Kommune vil opstille en 30 meter høj telemast i et område omgivet af natur. Selvom indbyggerne vil få bedre mobilsignal, siger beboerne nej tak.

Det er ved Sorø Storkro, at Sorø Kommune har planer om at opstille en 30 meter høj telemast. Den har til formål at forbedre det dårlige mobilsignal, kommunen mener, der er i området. Mogens Uldall-Ekman, der bor 100 meter fra Storkroen, ser dog ikke frem til at få en mast nær sin baghave. 

- Det støder mig lidt, hvis man gør det. Man bruger så smukt et naturområde. Det er ikke kun fordi, jeg bor her, men jeg synes simpelthen, det er for tæt på bebyggelse, siger Mogens Uldall-Ekman, der er formand for grundejerforeningen Dalen i Sorø.

Det er tdc, der er samarbejde med Sorø Kommune, vil opstille den nye mast. I forvejen har teleselskabet 6 master i og omrking Sorø, men nu ønsker de en ny mast, da de mener, der er et hul i mobildækningen. Det borgerne i området dog ikke enige i.

- Personligt har jeg ikke haft nogle problemer, og jeg har jo TDC, fortæller Peter Nielsen, der er kasser i grundejerforeningen Dalen, og bor tæt på, hvor masten eventuelt skal stilles op.  

Da han ikke har oplevet de store problemer med dårlig mobildækning, mener han derfor heller ikke, at masten bør stilles op.

- Jeg kan ikke forstå, hvorfor man skal slå sådan et monster op midt i naturen, når man faktisk selv har godkendt en handeplan, hvor man kigger på de muligheder og højdedrag, der allerede er, siger Peter Nielsen.

Hos Sorø Kommune fastholder man, at de har valgt den placering, der vil give det bedste signal.

- Vores vision er, at vi ønsker 100 procent dækning i Sorø for tele- og mobil. Visionen i forhold til den her mast, vi får her derude, hvor der er målt huller i kommunikationen for TDC, er at lukke de huller, siger Jens Nygaard, formand for Teknik- og Miljøudvalget i Sorø Kommune.

Derfor kom kritikken af den nye mast også som en stor overraskelse, da kommunen vil sætte den op for borgernes skyld. Derfor vil Jens Nygaard kigge på, om der er et reelt behov for masten.

- I den sagsfremstilling jeg har, er det ønske fra Sorø Storkro og borgerne, men hvis der kommer andre informationer på bordet, så går vi selvfølgelig ind og kigger på det. Vi sætter ikke en mast op, der ikke er brug for, fastlår Jens Nygaard. 

I øjeblikket er sagen i naboorientering. Beboerne har frem til 2. april mulighed for at gøre indsigelse i beslutning. Herefter vil udvalget endeligt afgøre, om masten skal stå ved Sorø Storkro.

02:47 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App