Naboer til fodboldbane frustrerede over lysmast i baghaven

Foto: TV ØST

To naboer til en fodboldbane i Jungshoved undrer sig over, at de ikke har fået besked om den 16 meter høje lysmast, der skal sættes op.

Det kom bag på Tonny Vang fra Jungshoved, da han for nylig fandt ud af, at hans nabo - fodboldbanen - skulle have en lysmast. Det skriver Sjællandske.

Han havde intet hørt om den 16-18 meter høje mast, og heller ikke en af de andre naboer anede, at han skulle have lys i baghaven.

De frygter, at masten gør deres huse sværere at sælge, og så er de frustrerede over sagsforløbet, som de har erkendt nok er kørt.

- Vi kan ikke forvente nogen ændring, men jeg synes bare ikke, det kan være rigtigt. De kunne i det mindste have spurgt os først, siger Torben Stade Nielsen.

I kommunen forklarer Thomas Christfort (K), at han ikke kender sagens detaljer, men at naboer til en fodboldbane må forvente, at sådan noget som en lysmast kan blive sat op.

- Jeg må gå ud fra, at loven er overholdt. Hvis vedkommende mener, at masterne er i strid med loven, så må han klage, så vi kan få det undersøgt, siger han til avisen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App