Nabo og kollega chokeret over knivdrab

Foto: TV ØST

Det kommer bag på folk tæt på parret, at en 71-årig kvinde torsdag angiveligt knivdræbte sin mand i deres hjem i Næstved.

En tidligere kollega og en nabo på Thit Jensens Vej i Næstved er rystede over torsdagens knivdrab, hvor en 71-årig kvindetilsyneladende dræbte sin 73-årige mand. Det skriver Sjællandske.

Torsdag formiddag ringede kvinden selv til politiet og fortalte, at hun havde slået sin mand ihjel, og hun blev efterfølgende anholdt.

Drabet ryster folk tæt på parret.

- Jeg husker Ole (den dræbte red.) som omhyggelig og retsskaffen. Vi arbejdede immervæk sammen i 10-15 år. Hans hustru er dygtig, begavet og venlig. Jeg kan slet ikke forestille mig, at hun skulle have gjort sådan, siger Niels Christoffersen, der drev firma sammen med den nu afdøde.

Intet usædvanligt

En nabo på vejen fortæller til Sjællandske, at der ikke har været antydningen af, at noget var galt. I hvert fald har han ikke bemærket noget usædvanligt ved parret, der gik deres ture med hunden og spillede golf og ellers var familiemennesker.

Parret havde 2 døtre og børnebørn. Politiet kalder drabet for en familietragedie og har p.t. ikke yderligere oplysninger i sagen.

Den 71-årige kvinde bliver fremstillet i grundlovsforhør fredag klokken 11.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App