Musiklærer fra Tølløse vinder bogpris

I dag fik Klaus Høgh-Lefholm overrakt prisen i Bog og Idés årlige børnebogskonkurrence, hvor en forfatterspire får lov at udgive en børnebog.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Med rim og remser fortæller Klaus Høgh-Lefholm så godt om StjæleElgen Keld, at han i dag fik overrakt prisen for årets børnebog for forfatterspirer, og historien om Elgen vil blive udgivet som bog. 

-    Det er jeg meget glad for. Det betyder, at nogle fagfolk kan lide den måde, jeg skriver på, fortæller Klaus Høgh-Lefholm.

Vandt over 300 konkurrenter

Flere end 300 forfatterspirer deltog i konkurrencen om at skrive et manuskript til en børnebog, hvor vinderen får historien udgivet. Konkurrencen bliver afholdt af Bog og Idé. De læste alle manuskripter igennem og udvalgte tre finalister. De tre finalisters historier blev derefter lagt op på Bog og Idés hjemmeside, hvor deres brugere skulle stemme om vinderen.

Musiklæren vinder

På hjemmesiden stak Klaus Høgh-Lefholms historie hurtigt af fra de andre konkurrenter, og i dag kunne han lade sig hyle som vinder i Storkfelt Bog & idé i Holbæk. For Klaus Høgh-Lefholm håber han, at det kan være starten på et nyt kapitel.

- Det kunne være sjovt, hvis det her førte til noget mere. Selvom det er en svær branche, er det en vej, jeg gerne vil gå, lyder det fra Klaus Høgh-Lefholm.

Nyt pensum i undervisningen

Til daglig arbejder Klaus Høgh-Lefholm som musiklærer på Tølløse Privat- og Efterskole. Selvom det hovedsageligt er store elever, han underviser, tror han sagtens, han kan bruge bogen i sin undervisning.

- Der kan være mange lag i en børnebog, så jeg kan bruge den i dansk. Og der er mange rim, så jeg kan også bruge den i musik, fortæller den ny-udsprungne forfatter.

Den er blevet til efter samtaler med hans søn. Det var Klaus’ kone, der fandt forfatterkonkurrencen, historien har ligget og ulmet i hans hoved efter en snak med hans søn. Da han så konkurrencen kom han til tasterne. Det er den første historie han har skrevet

I bedømmelsen skrev fortæller Britta Fog Albrechtslund, der er redaktør på børnebogskonkurrencen: StjæleElgen Keld er en helt unik bog; Den er godt skrevet, børn kan relatere sig til den, den har et godt flow, og så er den bare rigtig sød og underholdende Den var en meget oplagt vinder, og vi er glade for, at vores kunder også så potentialet i bogen.

 


Nyhedsoverblik