Museum arver 5 millioner kroner

Foto: TV ØST

Et tidligere medlem af Sporvejsmuseet i Skjoldenæsholm har gjort museet til enearving, og det arver nu 5 millioner kroner, som kan gå til at udvide stedet.

Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm har arvet omkring 5 millioner kroner efter et tidligere medlem. Han havde gjort museet til enearving og dermed overladt sin formue og en andelsbolig i København til museet, som efter salg af lejligheden og indboet står tilbage med omkring 5 millioner kroner. Det skriver DAGBLADET Ringsted.

Museet er også på vej til at få en arv på 1-2 millioner efter et andet medlem, og de store gaver kommer belejligt. En lokalplan, som byrådet vedtog i sidste uge, betyder nemlig, at museet til efteråret kan gå i gang med at realisere en større udvidelse. Den har været planlagt i årevis, løber op i 15-20 millioner kroner og involverer flere nye bygninger, flere skinner og en udvidelse af parkeringspladsen.

- Vi er privilegeret af at være skrevet i testamenterne. Arvene gør, at vi med forholdsvis ro i sindet kan gå i gang, siger museets leder, Mikael Lund.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App