Motorcyklist alvorligt kvæstet i trafikulykke

Foto: TV ØST

En 24-årig motorcyklist blev hårdt kvæstet, da han tirsdag aften kørte sammen med en bilist, der overså ham i Næstved i forbindelse med en u-vending.

Politi og redningsfolk blev tirsdag aften sendt til Ringstedgade i Næstved, hvor en motorcyklist var kørt sammen med en bilist.

Ulykken skete klokken 20.28, hvor bilen, der blev ført af en 39-årig kvinde fra Næstved - foretog en U-vending hen over Ringstedgade og overså en 24-årig motorcyklist fra Næstved, som ikke kunne undgå at ramme bilen midt i venstre side.

Overført til Odense Universitetshospital

Påkørslen var så voldsom, at bilen væltede om på siden, ligesom motorcyklen blev totalskadet ved påkørslen. Det blev nødvendigt at spærre trafikken på Ringstedgade i begge retninger, mens ambulance- og redningsfolk arbejdede på stedet.

Den 24-årige motorcyklist pådrog sig alvorlige skader, og han blev kørt med udrykning til sygehuset i Slagelse. Hans skader var imidlertid så alvorlige, at det senere blev nødvendigt at overføre ham til Odense Universitetshospital, hvor han onsdag formiddag stadig efinder sig.

Føreren af bilen fik kun overfladiske knubs.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App