Trillinge-mor vinder halv sejr

Retten i Holbæk har i dag bestemt, at en psykologundersøgelse af Heidi Rasmussen ikke viser det fulde billede.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mor til de tvangsfjernede trillinger Magnus, Tobias og Ida vandt i dag en halv sejr. Hun har fået medhold fra byretten i Holbæk i, at en psykologundersøgelse af hende ikke er holdbar.

Det skriver BT.

Læs også: Kvinde mister sine trillinger

Kalundborg Kommune fik lavet undersøgelsen i januar i år, hvor en psykolog observerede trillingemoren sammen med børnene. Psykologen konkluderede, at hun ‘på grund af begrænsede personlige ressourcer’ ikke kunne give sine trillinger ‘tilstrækkelig omsorg og pleje i dagligdagen’, skriver BT.

På den baggrund valgte kommunen at tvangsfjerne børnene. Det er de stadig.

Læs også: Mor til trillinger skal vente år på mulig genforening

Retten i Holbæk slog i dag fast, at psykologundersøgelsen fremsætter konklusioner om Heidi Rasmussen, der ikke er underbygget, og at Kalundborg Kommune ikke har hjulpet moren tilstrækkeligt.

Bor hos hver sin familie

I april besluttede Kalundborg Kommune, at Heidi Rasmussens dengang 19 måneder gamle trillinger skulle tvangsfjernes. De skulle oven i købet bo hos hver deres plejefamilie. 

Se også: Mor til trillinger føler sig svigtet af Kalundborg Kommune

Heidi Rasmussen var efter fødslen anbragt på et observationshjem og havde bedt kommunen om hjælp til de 3 børn.

Børnene skal dog stadig være tvangsfjernet. I maj næste år skal Kalundborg Kommune igen undersøge, om trillingerne kan komme hjem. 


Nyhedsoverblik