Mor afviser ruskevold mod søn

Den 23-årige mor, der sidder på anklagebænken i retten i Næstved for ruskevold mod sin søn, afviser at stå bag. Hun siger, at han faldt ned fra fryser og sofa.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 23-årige kvinde nægter sig skyldig i anklagerne om, at hun har rusket sin søn voldeligt. Det skriver eb.dk.

Retssagen om ruskevold begyndte torsdag i retten i Næstved, hvor den 23-årige mor er tiltalt for at udøve vold mod sin bare 7 måneder gamle søn. Drengen er i dag spastisk lammet i venstre side og har synsproblemer, men moren har i retten givet sin forklaring på, hvad årsagen kan være til det.

- Min søn fik sine skader efter et fald fra fryseren i køkkenet. Jeg havde sat ham derop, så han kunne se, at vi lavede mad. Da jeg stod og hakkede løg, lød der pludselig et dunk – og jeg så ud af øjenkrogen, at han faldt mod gulvet med hovedet først. Min veninde sagde, at øjnene bare kørte rundt i hovedet på ham, forklarede hun torsdag foran et nævningeting.

Læger fik mistanke

Drengens skader blev opdaget i 2012, hvor den 23-årige ringede efter en ambulance. På en scaninng fik lægerne øje på skader, som de mente var ældre end den, hun henvendte sig omkring, og på den måde opstod mistanken om ruskevold.

Han blev dog ikke fjernet fra hende, ligesom hun heller ikke har været varetægtsfængslet trods anklagerne. Dommen forventes afsagt fredag, mens straffen formentligt bliver udmålt i næste uge.


Nyhedsoverblik