Møntskat sættes i forbindelse med tidligere fund

Falsters største sølvskat fra perioden 1593 til 1650 blev fundet i februar, og man mener, at det kan sammenlignes med fund fra 1940'erne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et arkæologisk fund gjort i 1940'erne sættes nu i forbindelse med sølvskatten, som tre lokale detektorfolk fandt på Nordfalster i februar.

- Der er rigtig meget, der tyder på, at de to fund hænger sammen, da de er fundet samme sted. Derudover ligner fundene også rigtig meget hinanden, siger Marie Brinch, der er museumsinspektør på Museum Lolland-Falster.

Sølvskatten fra februar bestod af 75 sølvmønter og rester fra et bælte støbt i 1600-tallet, mens man i 40’erne opdagede to stokkebælter og to knivskeder.

- Den her gang har vi ikke fundet hele bælter, men vi har fundet stykker fra et bælte, som er identiske med dem, der blev fundet i 1940’erne. Mønstrene er lidt forskellige, men ellers er det meget tydeligt, at der er tale om fuldstændig samme slags, siger Marie Brinch.

Nedenfor kan du se en video, hvor vores erhvervspraktikant, Oliver Havre, interviewer Marie Brinch om de to fund. 

 

 

 

 


Nyhedsoverblik