Møns Museum fejrer 100 års fødselsdag

Lørdag den 22. november er en festdag på Møn, hvor museet fejrer sin 100 års fødselsdag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

100 år på bagen skal fejres, og det bliver det på Møn, hvor museet lørdag fejrer sin runde fødselsdag. Museum Sydøstdanmark og Museumsforening Sydsjælland og Møn har gennem nogle måneder samarbejdet om fejringen, der blandt andet tæller et fakkeloptog, borgmestertale og mønske egnsretter.

Derudover er der stablet 5 særudstillinger på benene. Underarbejdet med dem fandt folkene bag frem til, at Vordingborg Kommune tæller intet mindre end 21 museer, der alle sammen er offentligt tilgængelige.

Optog, mad og musik

Festlighederne begyndte lørdag klokken 10.30 ved Hages Gård, hvorfra et optog bevægede sig til det gamle rådhus og så til museet, hvor borgmester Knud Larsen (V) og museumsdirektør Keld Møller Hansen holdt tale.

Derefter var der pølser ad libitum, vegetariske retter, mønske egnsretter, kaffe og te og underholdning med Mønsk Folkemusik. Prins Jørgens Garden var også forbi for at hylde museet.

Her kan du se lidt video fra optoget:


Nyhedsoverblik