Møns bank lukker afdeling på Bogø

På onsdag er det sidste gang, at man kan blive ekspederet i bankfilialen på Bogø.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det bliver en sørgmodig dag på onsdag på Bogø.

Møns Bank lukker nemlig deres filial på øen.

- Det er simpelthen ikke rentabelt at have åbent. Vi har så få ekspeditioner, så det ikke kan betale sig, siger Carl Paulsen, der er PR konsulent hos Møns Bank.

Det er den sidste bankfilial på Bogø. Formanden for lokalrådet på Bogø kalder lukningen af filialen for en ualmindelig dårlig idé.

- Jeg flytter helt sikkert bank. Der er også noget principielt over det. Banken begyndte kun at have åbent om formiddagen, og nu lukker de, fordi der ikke kommer nok kunder. Det giver sig selv, at alle folk ikke har tid til at komme forbi om formiddagen, siger Formand for Bogø Lokalråd, John Konggaard Hansen, til TV ØST.

Møns Bank er en af de ældste banker i Danmark. De åbnede i 1877. 


Nyhedsoverblik