Møde med DSB gav resultat

Pendlerne fik ændret en smule på den nye køreplan ved et møde med DSB. Man undgår dog ikke at nyt sporarbejde også vil påvirke togtrafikken i hverdagene.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det har betalt sig at protestere. Sådan lyder det fra Pendlertalsmand på Nordvestbanen, Mogens Poulsen, fra Holbæk til P4 Nordvestsjælland. Han var tirsdag til møde med DSB om den ny køreplan, der træder i kraft 13. december.

- Vipperød og især Hvalsø har fået et par afgange mere end oprindelig planlagt, siger han.

DSB bebuder desuden mere ensartede tider over dagen, og så vil der være lidt længere ventetid i Holbæk, så man ikke misser toget videre ved forsinkelser.

Men pendlerne vil kunne mærke sporarbejde flere steder fra 13. marts til 13. juni næste år, fortæller P4 Nordvestsjælland. Der skal nemlig laves nyt sporskifte i Lejre, nyt spor 2 i Hvalsø, nyt spor 1 i Tølløse, nyt spor 2 i Vipperød, og så skal samtlige spor i Holbæk lægges om.

- Hovedparten af arbejdet vil blive udført i weekender og på helligdage, men vi undgår ikke helt at mærke arbejdet, siger Mogens Poulsen.


Nyhedsoverblik