Modtagecenter i Rødbyhavn lukker ned

Mange hundrede flygtninge har de seneste dage opholdt sig på modtagecenteret i Rødbyhavn. Det er dog slut, fortæller Dansk Folkehjælp. Centeret lukker ned.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Dansk Folkehjælp er i dag blevet kontaktet af Lolland-Falster Brandvæsen og Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi, med den meddelelse, at der ikke længere er brug for et modtagecenter. De er ikke længere i beredskab.

- Det har været nogle kaotiske dage, hvor begivenhederne og håndteringen af flygtninge hele tiden har ændret sig. Nu er det så besluttet, at flygtninge håndteres af Politiet, når de krydser grænsen til Danmark, siger generalsekretær i Dansk Folkehjælp Klaus Nørlem.

Håndteringen af flygtninge og migranter overgår nemlig nu til politiet og Udlændingestyrelsen.

-Så sent som i går aftes ryddede vi sportshallen, for at gøre plads til flere flygtninge. Her til morgen fortsatte vi med at rydde og klargøre til modtagelse, men omring klokken halv 12 kom en meddelelse fra Beredskabet om, at de indstiller aftalen om driften af modtagecenteret, fortæller Klaus Nørlem til TV ØST.

Dansk Folkehjælp har de seneste dage haft en aftale med Lolland Kommune, Lolland-Falster brandvæsen og Røde Kors om driften af modtagecenteret. Det er altså denne aftale, der er opsagt.

Rødbyhavn er ryddet

Allerede nu er stort set alt væk på Havneskolen og i hallen i Rødby.

- Hvis du kører derned nu, kan du ikke engang finde en sko. Der er kun få værnepligtige tilbage, fortæller Klaus Nørlem.

Det forventes, at de anvendte kommune bygninger vil gå tilbage til normal drift torsdag eftermiddag.

Dansk Folkehjælp vil dog stadig stå til rådighed for myndighederne, hvis de skulle have brug for det.

De fleste af personerne i modtagelsescentret har ifølge politiet søgt mod København i tog.

Regionale nyheder fra TV ØST.

2015-09-10-19 30 09.kanal-tv2.m4v, af TV ØST

 


Nyhedsoverblik