Modstand mod betalingsring

Betalingsringen møder modstand fra markante dele af fagbevægelsen. Og flere fagforbund kræver modydelser for at støtte, at bilisterne skal betale for at køre ind i Københavns-området. Det fortæller dagbladet Politiken.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Dansk Metal er lodret imod. Forbundet mener, at betalingsringen vil ødelægge mobiliteten. Samtidig er Dansk Metal yderst afvisende over for de seneste planer om at flytte ringen længere ud - til Ring 3.

3F bebuder nu krav om kompensation for udgifterne til betalingsringen i forbindelse med de kommende overenskomstforhandlinger.

Også FOA og HK er på banen med krav om modydelser. FOA vil have indført en rabatordning for københavnere, der bliver "fanget" bag ringen. Og HK vil have bindende løfter om forbedringer af den offentlige trafik.

Transportminister Henrik Dam Kristensen har tidligere oplyst, at han forventer at kunne præsentere et lovforslag om betalingsringen i begyndelsen af det nye år. Ministeriet er i øjeblikket ved at analysere de forskellige forslag til placering af ringen. Den 5. december afholder ministeriet en større høring om betalingsringen.

 


Nyhedsoverblik