Mistede sin bil: Tog hestevogn i stedet

MIN HVERDAG: Hvad gør man, hvis man har mistet sin bil og skal ud og handle? Man tager selvfølgelig bare sin hestevogn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Brita Poulsen fra Vordingborg lader sig ikke så let slå ud.

Den 73-årige kvinde mistede for tre år siden både sin bil og kørekort, men fandt hurtigt på en alternativ løsning. For et år siden købte hun en brugt hestevogn for 3.500 kr og shetlandsponyen Nikita.

Kører med hestevogn i Fakta

- Det er den eneste måde jeg kan komem ud at handle, fortæller Brita Poulsen. Hun og Nikata er efterhånden en fast del af bybilledet i Ørslev, hvor hun handler sine dagligvarer i byens Fakta.

- Jeg får så meget positiv respons. Folk kommer hen og snakker og klapper Nikita, siger Brita Poulsen, der er bor i Vestermarken lidt uden for Ørslev ved Vordingborg.

En gang imellem tager Brita Poulsen også hestevognen helt til havnen i Vordingborg. Udover at køre hestevogn, så kan den gæve pensionist nemlig godt lide at sejle. 

Brita Poulsen har sendt os en video fra sin tur på vej hjem ad Søndertoften ved Vordingborg, hvor hun har været ude og hente hø.


Nyhedsoverblik