Mistede 3000 kroner ved at veksle for kunde

Foto: TV ØST

Et supermarked i Jerslev ved Kalundborg mistede mandag 3000 kroner, fordi en tricktyv forvirrede ekspedienten med et stort bundt sedler.

Politiet modtog mandag en anmeldelse fra uddeleren i et supermarked om, at en yngre kassemedarbejder søndag var blevet snydt af en kunde.

Ved 15-tiden ekspederede hun en mandlig kunde, som købte en enkelt vare. Efter betaling spurgte kunden, om han kunne få vekslet 50 styk 100 kronesedler til store sedler. Kassemedarbejderens kontroltælling viste, at der manglede en 100 kroneseddel.

Lommetrick kostede 3000 kroner

Manden kontrollerede selv, tog hånden i lommen og lod som om, at han tog en 100 krone frem. Han gav atter et seddelbundt, der var krøllet og fyldte meget, til kassemedarbejderen, der straks vekslede til store sedler og udbetalte 5000 kroner.

Ved opgørelsen af kassen ved lukketid opdagede kassemedarbejderen, at der manglede 3000 kroner i kassen. Det nye seddelbundt havde således kun indeholdt 20 styk 100 kronesedler.

Tricktyven blev beskrevet som:

  • Mand
  • 35-45 år
  • Østeuropæisk af udseende
  • Mørkt hår
  • Iført mørk jakke og brune bukser

Lokalpolitiet i Kalundborg hører gerne fra personer, der har bemærket tricktyven i området og kan kontaktes på telefon 114.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App