Tyve forsøgte natten til mandag at plyndre en pengeautomat ved Føtex i Korsør ved hjælpe af en rendegraver.
Flere beboere i området blev vækket af larmen ved 2-tiden, da tyvene forsøgte at grave automaten ud af muren. De måtte dog give op og stikke af, da glasskår fra vinduespartiet skar hydraulikslangerne til gravearmen over. Uden rendegraver - ingen penge.
Politiet regner med, at der var to tyve. De kørte fra stedet i en stjålet hvid Ford Sierra med anhænger, der senere blev fundet et andet sted i Korsør.
Politiet i Slagelse vil gerne høre fra folk, der har set eller hørt noget til det mislykkede kup i nat. Politiet har telefon 58 55 14 48.