Ministerbesøg på Lolland

Socialminister Benedikte Kiær besøgte i dag en sommerlejr for børn af misbrugere og alkoholikere på Lolland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er ASF Dansk Folkehjælp, som står bag sommerlejren, som skal give børnene et afbræk i hverdagen og masser af gode ferieoplevelser. Børnene ankom til Skovriddergården i Knuthenborg Safaripark i lørdags. I dag var der så ministerbesøg.

- Jeg troede, at hun var sådan en, der havde sådan noget rigtig fint tøj på, men hun var bare en helt almindelig person, og jeg synes det er godt, at hun interesserer sig for vores sommerlejr, siger Kasper Ellersted på 11 år.

Socialministeren tog først en snak med de frivillige bag sommerlejren. Herefter hilste hun på børnene, som var godt i gang med at fodre geder.

- Det er vigtigt, at børn, som har en hård hverdag, også får en pause og får mulighed for at få noget rigtig godt samvær med hinanden og nogle voksne mennesker, siger Benedikte Kiær.

ASF Dansk Folkehjælp sender i år 1500 personer på ferie.


Nyhedsoverblik