Minister vil tillade signalforstærkere

Henrik Sass Larsen (S) vil tillade borgere at opsætte små forstærkere, så de kan få bedre mobiltelefonforbindelse i deres hjem.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mobiltelefonselskaberne skal give borgerne tilladelse til at opsætte særlige forstærkere, så de kan få bedre mobiltelefonforbindelse i deres hjem.

Det siger Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S).

Han mener, at signalforstærkere kan bidrage til at sikre en bedre mobildækning indendørs i områder, hvor mobildækningen ikke er i top.

- Jeg vil nu bede Erhvervsstyrelsen om snarest at finde en løsning sammen med mobilselskaberne og Forbrugerrådet, så det også bliver muligt for danske forbrugere at gøre brug af signalforstærkere. Men jeg vil samtidig gerne understrege, at det ikke ændrer på, at der fortsat skal arbejdes på at sikre god mobildækning i alle dele af landet, siger ministeren i en pressemeddelelse.

En mobilforstærker er en lille elektronisk dims, som man sætter til el-nettet i sit hus, lidt ligesom en router. Den forbedrer så mobiltelefonsignalet indendørs.

De er allerede tilladt i Sverige, hvor de sælges til private for ca. 1.400 danske kroner.


Nyhedsoverblik