Minister vil støtte forsamlingshuse

Ministeren for landdistrikter vil give kommunerne mulighed for at støtte renoveringen af forsamlingshuse i de små samfund.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er en ny byfornyelseslov, der skal give kommunerne mulighed for at støtte den fulde renovering af forsamlingshuse i landsbyerne. I dag kan kommunerne kun støtte en fjerdedel af udgifterne og samtidig bliver der trukket fra støtten, hvis man selv har samlet penge ind.

Derfor foreslår ministeren for by- bolig og landistrikter, Carsten Hansen, nu at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan yde tilskud til samlige støtteberretigede udgifter ved et forsamlingshus.

-Det er netop de stærke fællesskaber, som er med til at gøre landsbyen attraktiv, ikke mindst for bosætningen, skriver ministeren i en pressemeddelelse.

Formanden for landsbyerne i Danmark, Carsten Abild, glæder sig over udspillet.

-Det er et skridt i den rigtige retning. Jeg vil opfordre kommunerne til at benytte de nye muligheder, som loven giver, siger han.


Nyhedsoverblik