Minister skifter spor

Transportminister Magnus Heunicke vil nu alligevel undersøge mulighederne for, at placere en jernbaneskæring øst for Ringsted fremfor i et boligområde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Det lå ellers fast, at beboerne på Korsevænget i Ringsted skulle være naboer til den nye skæring.

- Vi kommer til at kigge lige ind i stor rusten mur. Det har stor betydning for værdien på vores huse, siger Jan Jensen, der bor på Korsevænget.

I dag kom det så frem, at transportminister Magnus Heunicke har bremset planerne. Et af de oprindelige forslag til placering af jernbaneskæringen skal nu alligevel undersøges. Det drejer sig om en placering øst for byen. Der skal blandt andet laves n VVM-redegørelse, før Folketinget skal tage den endelige beslutning om, hvor skæringen skal etableres.

- Det er jeg rigtig glad for at høre. Jeg vil håbe, at de ændrer placeringen, siger Jan Jensen.

Det store jernbanekryds skal etableres i forbindelse med at man bygger nyt jernbanespor fra København til Ringsted. Både borgere, byråd og en række lokale folketingspolitikere gik fra begyndelsen til kamp for at undgå, at skæringen blev placeret ved Korsevænget tæt på Ringsted Station.

- Det er det massive pres, som vi har lagt på fra oppositionens side, som har båret frugt, og den minihøring, som vi har fået foretaget, siger folketingspolitiker Louise Schack Elholm (V)

Selve nybygningsprojektet af jernbanen København-Køge-Ringsted bliver ikke forsinket som følge af det ekstra analysearbejde.


Nyhedsoverblik