Minister lykønskede tømrerlærling fra Lolland

00:49

Torsdag blev Thorbjørn Stryger fra Sakskøbing og andre talentfulde erhvervsskoleelever hædret i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Fælles for de unge er, at de klarede sig rigtig godt til verdensmesterskaberne i håndværk i august.

 

Dagen bød på taler, et lille glas og masser af håndtryk - og lidt at spise, da undervisningsminister, Ellen Trane Nørby tog imod og lykønskede de unge erhvervsskoleelever, der kom på besøg i ministeriet i dag.

I august forsvarede de Danmarks farver ved verdensmesterskaberne i håndværk i Brasilien.

Her vandt 19-årige Thorbjørn Stryger fra Sakskøbing en bronzemedalje. Han blev samtidig "best of nation" - hvilket vil sige, at han var den dansker, der fik flest point ve dkonkurrencen.

I alt deltog 1200 unge fra mere end 60 lande i 50 forskellige discipliner.

Læs mere: Lokal tømrerlærling verdens tredje bedste

Forud for konkurrencen i Brasilien havde Thorbjørn vundet DM i Skills, og kåret som den bedste tømrerlærling i Danmark.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App