Minister giver 40 millioner kroner til Slagelse Sygehus

Fire regioner får nu en håndsrækning til byggeprojekter med private aktører. Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) sender blandt andet 40,8 millioner kroner til sygehuset i Slagelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann har givet regionerne dispensation for 400 millioner kroner til fire konkrete byggeprojekter med en privat aktør. Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

Regeringen vil øge brugen af offentlige-private partnerskaber (OPP) i forbindelse med offentlige bygge- og anlægsprojekter. Fire regionale OPP-projekter får nu hjælp fra regeringen til at blive til virkelighed.

 

Det gælder blandt andet i Region Sjælland, hvor Slagelse Sygehus får 40,8 millioner kroner til udvidelse og modernisering.

Kan arbejde videre uden deponering

 

Pengene fra regionen betyder, at de fire regioner kan arbejde videre med deres OPP-projekter uden at skulle deponere hele anlægsudgiften, som reglerne ellers indebærer.

 

- Jeg er meget optaget af, at vi altid inddrager private leverandører, og den handske har fire regioner taget op i fire konkrete byggeprojekter. Med de 400 millioner kroner giver regeringen projekterne en markant politisk håndsrækning, så de kan blive til virkelighed, siger social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V).

Penge fordelt på baggrund af ansøgninger

 

Puljen til fremme af OPP-projekter er en del af aftalen om regionernes økonomi for 2016 mellem regeringen og Danske Regioner.

Social- og Indenrigsministeriet har fordelt OPP-puljen for 2016 på baggrund af ansøgninger fra regionerne, som har søgt om delvis eller størst mulig deponeringsfritagelse til konkrete OPP-projekter.

Usdover Region Sjælland har Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark fået del i millionerne.


Nyhedsoverblik