Mindre skred ved Møns Klint

Natten til det nye år blev Møns Klint et stykke mindre under et mindre skred fra den del, der bliver kaldt Græderen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På Møns klint begyndte det nye år med et skred. Der er dog kun tale om et mindre skred, fortæller direktør for Geocenter Møns Klint Nils Natorp.

- Der sker de her mindre skred med ret hyppige mellemrum, og det her kommer ikke til at få den store betydning. Tingene er forholdsvis uændret derude nu, siger han.

Flotte farver

Til gengæld følger der altid en særlig oplevelse med skredene.

- Det er altid spændende, når der er skred, fordi det giver vandet den her fantsiske hvide farve og skaber nogle andre flotte farver i vandet. Det vil man kunne se de næste par dage, og oppe fra klintekanten giver det en flot udsigt, siger Nils Natorp.

Han gætter på, at der i løbet af den næste tid godt kan komme et større skred på klinten.

- Det ville ikke undre mig. Vi har fået ekstremt meget regn, og det forårsager typisk skred, så det kan være, at der kommer et større et i løbet af vinteren, siger han.


Nyhedsoverblik