Sundhedsstyrelsen støtter det lollandske projekt "Grib Chancen" med 2.455.000 kroner.
"Grib Chancen" er opstået i et samarbejde mellem Lolland Kommune og Herberget og Værestedet Havnen i Nakskov. Målet med projektet er at borgere med f.eks. misbrugsproblemer kan genfinde værdigheden ved at opleve, at de gennem deres egne beslutninger og handlinger har indflydelse på deres eget liv - og herigennem også deres egen sundhed. Borgere med misbrugsproblemer kan samtidig modtage helbredstjek og sygepleje, når de henvender sig til værestedet.
27 kommuner og væresteder over hele landet har ansøgt om projektmidler i Sundhedsstyrelsen. Kun otte kommuner og væresteder har fået bevilget støtte.