Milliardregning for vandmiljø

Hvis EU's krav til det danske vandmiljø skal opfyldes, så bliver det dyrere end regeringen regner med.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det bliver langt dyrere at opfylde EU's krav til det danske vandmiljø, end regeringen regner med. Politiken har bedt de danske kommuner give bud på omkostningerne til de såkaldte vandplaner, og alt tyder på, at regningen for at sikre rent vand i åer, søer og fjorde vil blive et tocifret milliardbeløb.

Regeringen har afsat 2,4 milliarder kroner til opgaven.

- Det hænger slet ikke sammen, siger Torben Nøhr, formand for Kommunalteknisk Chefforening og miljødirektør i Vordingborg.

Han vurderer, at de danske kommuner kan komme til at bruge op mod 100 milliarder kroner.

I hans egen kommune Vordingborg vil det koste en milliard bare at renovere, opgradere og klimasikre kloaknettet, så urenset spildevand ikke flyder ud i åer, søer og fjorde.

Vordingborg svarer normalt nogenlunde til en gennemsnitskommune.

I nabokommunen Guldborgssund har man afsat næsten 125 millioner kroner i 2012-15, alene til kloakering af spredt bebyggelse i det åbne land.

-Herudover kommer udgifter til genåbning af rørlagte vandløb, restaurering af vandløb, fjernelse af spærringer og ændret vedligeholdelse«, siger chef i Guldborgsunds miljøafdeling, Jakob Lysholt, til Politiken.

Også andre kommuner regner med at skulle bruge meget store beløb på at leve op til vandmiljøkravene - også efter at regeringen har slækket på ambitionerne for de mest forurenede åer og søer, som omtalt i Politiken søndag.

Nogle af udgifterne kan kommunerne hente ind igen ved at forhøje borgernes pris for at bortlede spildevand, mens staten skal kompensere for det meste af det resterende. Derfor er udmeldingerne også udtryk for kommunernes bekymring over, at staten vil give for lidt i kompensation.

Afdelingschef i Miljøministeriet Søren Søndergaard Kjær erkender, at det beløb, staten har afsat, kan være for lavt.

-Når vi sender planerne i høring, lægger vi op til, at vi skal blive klogere, før vi for alvor kan lægge os fast på et beløb, siger han til Politiken.


Nyhedsoverblik