Milliardprojekt forliser

600-700 boliger og butikker. Kæmpeprojektet Halsskov Maritime By forliser. Nu har kommunen fået nok.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nu har Slagelse Kommune mistet tålmodigheden. Kommunen solgte den tidligere færgehavn i Halsskov til Lund Gruppen, der skulle bygge 600-700 boliger og butikker.

Men der bliver stadig ikke bygget på projektet Halsskov Maritime By.

Derfor kræver kommunen, at bygherren går i gang med at lave såkaldte miljøundersøgelser inden den 15. januar 2010. Ellers truer kommunen med at trække salget af grundene tilbage.

- Vi har i Økonomiudvalget kunne konstatere, at styregruppen ikke har haft den fornødne effekt i forhold til at få Lund Gruppen til at gå i gang med de tidligere varslede miljøundersøgelser. Derfor har vi set os nødsaget til at fremsætte et sidste påkrav, siger Lis Tribler (S), borgmester i Slagelse.


Nyhedsoverblik