Miljøvenlig emballage hitter som eksportvare

Ringstedfirmaet Field Advice har succes med at eksportere miljøvenlig emballage til Norge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Har du tænkt over, hvor meget emballage, der egentligt bliver brugt hver eneste dag, året rundt?

Det lokale firma Field Advice har gennem de seneste år haft den tanke og samtidig opdyrket markedet for miljøvenlig emballage. Det er blevet en fin succes, specielt i Norge, der lige nu er firmaets største vækstmarked. Den generelle vækst i Norge er baggrunden for væksten, forklarer Claus Vogel fra Field Advice:

- Udviklingen i Norge er god, og vi ser en pæn omsætningsvækst deroppe. Norge har gennem flere år været et marked i generel vækst, og således også for Field Advice. Herhjemme forventer vi også en god vækst på trods af en større konkurrence på det danske marked. Den øgede effekt ventes især at slå igennem i 2015's andet halvår og frem, fordi vi har sat gang i ekstra salgstiltag, forklarer han til DAGBLADET Ringsted.

Det næste skridt for Field Advice er, at mere af emballagen skal være 100 procent kompostabel. Det er en stor udfordring - særligt, hvis kaffekoppen eller bøtten samtidig skal kunne klare høj varme.


Nyhedsoverblik