I landlige områder kan der være husejere, der ikke har råd til at tilslutte sig kloaknettet eller forbedre rensningen af spildevandet, når kommunen beder om det. Nu kan hussejere i denne situation se frem til en håndsrækning. Det skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse.
De husstande, der har lav indkomst, kan med et nyt lovforslag få en længere frist til at forbedre rensningen af spildevandet, men fristen bliver ikke længere end 3 år. Og så får husejere også mulighed for at få en afdragsordning af spildevandsselskabet. Det betyder, at når en regning lyder på op mod 80.000 kroner, så skal den ikke betales på én gang.
Samlet indkomst på 300.000
Den nye ordning kommer til at gælde for husejere, der har en samlet indkomst på 300.000 kroner, med et tillæg på omkring 40.000 kroner fort hvert hjemmeboende barn op til 4 børn.
- Vi har en vigtig opgave med at få renset spildevandet bedre i det åbne land, og flere steder løber spildevand ud i åer og vandløb uden at være tilstrækkeligt renset. Men økonomien er nødt til at hænge sammen for de folk, der får regningen. Derfor har vi nu lavet en ordning, der skal hjælpe de husejere i landområderne, som ikke på nogen anden måde har råd til at tilkoble sig kloaknettet eller investere i en lokal renseløsning, siger miljøminister Kirsten Brosbøl.
Hvis kommunen beder spildevandsselskaber om at etablere et spildevandsanlæg på grunden, så kan de nu tilbyde grundejeren en afdragsordning. Her vil man få op til 20 år, hvor der månedligt afdrages på lånet i rater.
Med et lån over 20 år vil det komme til at koste mellem 500-600 kroner om måneden med det nuværende renteniveau at tilbagebetale et lån på 80.000 kroner.
Udspil møder modstand
Claus Hvid fra Maribo, der skal have en ny kloak, er mildest talt frustreret over ministerens nye udspil. Han kan hverken finde pengene på 3 eller 20 år.
- Hvis jeg skal betale 400-600 kroner hver måned de næste 20 år, det vil jeg ikke kunne præstere. Jeg går jo på efterløn her om ganske kort tid, og min kone er gået på efterløn. Og når jeg går på efterløn, så går hun på pension, så har vi endnu færre penge, siger lollikken.
Lolland Kommune stoppede allerede ved årsskiftet udrulningen af spildevandsplanen, fordi kommunen forventede, at der ville komme et udspil fra regeringen. Og arbejdet bliver ikke genoptaget foreløbigt.
- Jeg må bare sige, det her det er ikke et grundlag for at gå i gang, siger Venstre-politikeren Henrik Høegh, der er formand for Klima-, Miljø- og Teknikudvalget i Lolland Kommune.
Lollikkerne står med regningen
Udvalgsformanden retter især kritik af, at det er det lokale spildevandsselskab og de lollandske forbrugerne, der kommer til at betale regningen.
- Som det oprindeligt var tiltænkt, så er der ikke kommet penge i det her overhovedet. Så det handler altså om, at forsyningsselskabet skal agere pengeinstitut og långiver nu, og det betyder, at alle andre i kommunen skal betale. Det kan vi ikke bruge til noget, det hjælper os ikke videre, siger Henrik Høegh.
Ministeren er uforstående overfor kritikken.
- Jeg kan ikke genkende det her billede med, at det skulle være et problem for spildevandsselskaberne. Der bliver en risiko, som vil blive båret af de øvrige borgere, der er i det samme spildevandsselskab, men den bliver meget lille siger, miljøminister Kirsten Brosbøl.
I Maribo har Claus Hvid ikke stor forståelse for miljøministerens udspil om forskellige løsninger til at betale en regning på omkring 80.000 kroner for et nyt kloaksystem. Uanset om han har tre eller tyve år til at finde pengene, er det umuligt for ham.