Michael Rasmussen skal straffes

Formanden for Anti Doping Danmark forventer, at Kyllingen fra Tølløse vil blive straffet for løgnen om sit ophold i Mexico.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Michael Rasmussens forklaring er hverken saglig eller holdbar.

Det siger formanden for Anti Doping Danmark, Jens Evald, ifølge P4 Sjælland.

Udmeldingen kommer efter Michael Rasmussen torsdag indrømmede at han løj om, hvor han var under sine forberedelser til Tour de France 2007.

Michael Rasmussen forklarede, at han bevidst vildledte omkring hvor han var for at få ro til at løse ægteskabelige problemer, og han mente ikke, at dette ville være muligt, hvis pressen vidste, hvor han var. Derfor opdigtede han historien om opholdet i Mexico.

Men det er ikke acceptabelt mener Jens Evald og derfor forventer han nu at UCI går ind og straffer Tølløse-rytteren.

Bliver Michael Rasmussen straffet kan han få alt mellem tre måneder og to års karantæne.


Nyhedsoverblik