MGP-vinder fejres i Næstved

Foto: TV ØST

Den ni-årige Flora Ofelias børne-MGP-sejr bliver mandag fejret på hendes skole i Næstved.

Det var sangen Du, Du, Du, der lørdag aften sendte Flora Ofelia Hoffmann Lindahl helt til tops i MGP. Og den ni-årige vinder blev efter sejren fejret med jubel og konfetti i Gigantium i Aalborg. Og mandag fortsætter fejringen af skoleeleven i Næstved.

Lille Næstved Skole, hvor Flora Ofelia går til hverdag, vil nemlig også være med til at markere sang-sejren. Derfor har skoleleder Torben Møller ifølge Sjællandske fået en bager til at komme med lagkage til vinderen og de 1100 andre elever på skolen mandag formiddag. Derudover kommer også Næstveds borgmester Carsten Rasmussen (Soc. Dem.) for at sige tillykke til eleven i centrum.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App