Bekræftet: Mette Gravholt taget af landsholdet

Dansk Håndbold Forbund bekræfter, at stregspilleren fra NFH ikke længere er på landsholdet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der har været meget snak om Mette Gravholts fremtid på det landsholdet efter uenighederne med landstræner Klavs Bruun Jørgensen under VM i december sidste år.

Nu bekræfter Dansk Håndbold Forbund i en pressemeddelelse, at spilleren i øjeblikket ikke er en del af landsholdet.

I forbindelse med evalueringen af VM har landstræner Klavs Bruun Jørgensen haft en samtale med Mette Gravholt, hvor han har meddelt, at hun ikke længere indgår i landsholdstruppen. Udmeldingen kommer, efter landsholdsledelsen har lavet en samlet vurdering af den fremtidige trupsammensætning.

- Vi har haft meget stor fokus på at opbygge en ny kultur på landholdet, og Mette Gravholts opfattelse af hvad det vil sige at indgå på et landshold, flugter ikke med vores. I landstrænerteamet er vi enige om, at alle spillere skal kunne se sig selv i den linje, vi har lagt både på og uden for banen, og ledelsen i DHF bakker os op i det synspunkt, siger Klavs Bruun Jørgensen, der i øjeblikket er på ferie.

Landstræneren har ikke yderligere kommentarer.


Nyhedsoverblik