Mern-forældre vil adoptere et af plejebørnene

De er tiltalt for vold og mishandling af ni plejebørn gennem to årtier. Men plejeforældrene fra Mern forsøger at adoptere et af børnene.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De tiltalte plejeforældre i Mern-sagen forsøger at adoptere et af plejebørnene. Det kom i dag frem under retssagen i Nykøbing Falster.

Plejefamilien har søgt om at adoptere et af de børn, FH, der ifølge anklageskriftet er blevet udsat for voldsepisoder. FH har boet hos familien siden han var spæd, og er et af de børn, der angiveligt er blevet slået.

FHs bistandsadvokat Lise Holten mener derfor, at han bør fritages for at vidne, da han har tæt tilknytning til plejeforældrene, og kalder dem mor og far.

Plejeforældrene har søgt om at adoptere FH, og det skal angiveligt være tæt på at være gået igennem. FH kan derfor ses som parets nærmeste. Det vil være slemt for ham og hårdt for ham at vidne, mener bistandsadvokaten.

Det er anklageren uenig i.

- Jeg mener, at FH bør føres som vidne, selvom der kører en adoption sag, for der foreligger ikke en adoption endnu, siger anklageren.


Nyhedsoverblik