Mere uddannelse til familielæger

Praktiserede læger og regionerne har overenskomst på plads. Sidste år gik forhandlingerne i hårknude. Nu er det lykkedes at lave ny treårig aftale.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efter 36 timers forhandlinger er det tidligt lørdag morgen lykkedes Danske Regioner og foreningen for praktiserende læger (PLO) at blive enige om en ny overenskomst for de næste tre år.
Aftalen omfatter 3600 alment praktiserende læger og indebærer blandt andet, at almen praksis får tilført cirka 170 millioner kroner i overenskomstperioden.


 
Solid aftale
Sidste år lykkedes det ikke parterne at blive enige, og det førte til et lovindgreb og en udsættelse af forhandlingerne med et år.
 - Vi har lavet en solid aftale, der sikrer borgerne bedre behandling i almen praksis gennem mere og bedre efteruddannelse og en aftale om en kvalitetsmodel for almen praksis, siger Jens Stenbæk, formand for RLTN, Regionernes Lønnings- og Takstnævn.


 
Systematisk efteruddannelse
Ifølge Bruno Melgaard Jensen, formand for PLO, sikrer aftalen blandt andet, at lægerne kan løse de øgede opgaver, som kommer på grund af stigningen i befolkningen.
- Derudover får vi med en ny systematisk efteruddannelse bedre mulighed for at dygtiggøre os i en tid, hvor der stilles flere og større krav til de praktiserende læger, siger han.
 
Et af hovedpunkterne i aftalen er, at der indføres yderligere tre dages efteruddannelse.
 
 
       /ritzau/
 

 


Nyhedsoverblik