Mere overvågning på vejene

Står det til de konservative, skal der permanent fotoovervågning på udsatte vejstrækninger. Bilisterne bakker op.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

-  Folk kan jo bare køre ordentligt, så det synes jeg er udemærket. Sådan siger Lars Højby-Lund fra Næstved ovenpå de konservatives forslag om øget fotoovervågning på blandt andet motor- og landeveje.

Det er det stigende antal dødsfald på vejene der har fået partiet til at fremlægge en trafikpakke, som skal redde liv. De konservative vil sætte fastmonterede og ubemandede overvågningskameraer op på udvalgte strækninger, for at få folk til at sænke hastigheden.

- Jeg synes at det er i orden, for så kører folk måske ikke så stærkt, og der er allerede nu slået nok ihjel i trafikken i år, siger Rune Nielsen fra Lundby.

Overvågningskameraerne skal udover at holde øje med farten også bruges til at fange folk, der kører uden sele.

- Selen er uvurderlig. Det er simpelthen så dumt ikke at benytte selen og hvis man kører uden, skal det koste et klip og en bøde, siger Helge Adam Møller i dag til TV2 Øst.

 Forslaget om øget overvågning får opbakning fra blandt andre Venstre, Socialdemokraterne og de Radikale.


Nyhedsoverblik