Mere forståelige breve fra Stevns Kommune

Foto: TV ØST

I Stevns Kommune skal 270 ansatte i administrationen på kursus i at skrive bedre. Det skal gerne resultere i mere klare og forståelige breve til borgerne.

Knap 30 kursister fra Stevns Kommune sidder bænket til kursus i cafeteriaet i Hårlev Hallen.

- Nogle gange er I meget personlige i jeres breve til borgerne, men I er også mange gange meget upersonlige, siger lektor i journalistik, Leif Becker og læser et eksempel op:

"Der er d. 26. august modtaget ansøgning om enkeltydelse. Der er ikke vedlagt dokumentation til brug for behandling af sagen som anmodet om".

Borgerne skal kunne forstå brevene
Lektoren har gennemgået masser af breve, som de ansatte i administrationen i Stevns Kommune har sendt ud til borgerne.

Med udgangspunkt i dem viser han eksempler på breve, der er til at forstå og breve, som er skrevet i et tungt og ofte indviklet sprog.

Formålet er, at de ansatte i alt far Teknik og miljøforvaltningen til HR og jobcenter skal lære at skrive mere forståeligt og klart, når de henvender sig til borgerne eller skriver dagsordener til kommunalbestyrelsen i Stevns Kommune.

Godt at fjerne flosklerne
Det tunge sprog er ifølge en af kursisterne noget, man lærer i kommunen.

- Jeg kommer selv fra en helt anden verden og er ikke udlært på kommunalt niveau, så jeg havde faktisk svært ved at skulle begynde at lære de her floskler, eller hvad man nu skal kalde dem, så det passer mig fint, at vi nu skal have skåret noget af alt det væk igen, siger Birgit Bjørkman, som er pædagogisk konsulent i Stevns Kommune.

Projekt Godt Sprog begynde i augist sidste år, hvor kommunalbestyrelsen fik til opgave at se på, om deres dagsordener var forståelige.

Nu er det så brevene til borgerne, der er fokus på, og hele projektet slutter i juli 2015.

03:14 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App