Mere end 100 unge fra regionen til "Go Local"-camp

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

1 af 3

Mere end 100 unge fra Lolland, Odsherred og Slagelse kommuner er i Roskilde fra fredag til søndag for at skabe udvikling, dér hvor de selv bor.

Mere end 100 unge 15 til 25 årige fra Odsherred, Lolland og Slagelse er fra fredag til søndag i Roskilde til ”Go Local”-camp. Campen er etableret i samarbejde med Orange Innovation, som også er involveret i Roskilde Festivalen.

”Go Local” er et nyt tværkommunalt projekt med fokus på de unge i Region Sjællands yderområder. Projektet skal forberede og motivere unge til at skabe lokal udvikling dér, hvor de selv bor. ”Go Local” skydes i gang med fredag med en tre dages camp i Roskilde.

Fredag, lørdag og søndag skal de unge fra de tre kommuner komme med idéer og forslag til aktiviteter, og deltagerne skal klædes på til at blive ”Kulturpiloter”. Herefter skal de unge selv i arbejdstøjet og lave aktiviteter, der skaber liv og muligheder lokalt. De unge får blandt andet mulighed for at søge økonomisk hjælp til deres aktiviteter gennem en projektpulje på 500.000 kroner.

Håbet er, at de unge derved bliver boende længere og bidrager aktivt til deres områder. Projektets formål er at styrke unges lyst, evne og parathed til at deltage i og bidrage til lokal udvikling.

- Campen er et kompetencetilbud til kommunens unge. Det er en rigtig god mulighed for at få noget godt på sit CV, når de gennem projektet får del i både talentudvikling, projektledelse og måske også udvikling af kreative evner, fortæller projektmedarbejder Anne-Mette Munch Olsen, Slagelse Kommune.

- Campen skal ses som en inspirationsweekend, hvor de unge får inspiration, værktøjer og idéer til, hvordan man kan lave events, så de selv kan lave events og aktiviteter i Slagelse bagefter. Aktiviteterne kan sættes i gang med økonomisk hjælp fra projektet, og jeg hjælper gerne med det praktiske i forhold til at søge midler gennem projektets aktivitetspulje, så der kan skabes nyt liv og nye muligheder i Slagelse, fortsætter Anne-Mette Much Olsen.

Projektet er finansieret af Region Sjælland, EU og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.

Anne-Mette Munch Olsen har indsendt nedenstående video via www.tv2east.dk/sendvideo

00:37 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App