Mere end 100 taget i stor fartkontrol

En fotovogn blitzede mere end 100 mennesker, da den onsdag eftermiddag og aften holdt i Karise.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

84 kilometer i timen, hvor man må køre 50.

Det var den højest målte hastighed hos en bilist, da politiet onsdag aften ventede med en fotovogn i Karise på Køgevej.

Hele 106 gange blitzede kameraet i løbet af de 5 timer, som vognen stod i byen. Det betyder at mere end hver fjerde bilist på strækningen kørte for stærkt, og nu kan se frem til at få en fartbøde.

Situationen er dog værre for 22 af bilisterne. Her kan de 21 nemlig se frem til at få et klip i kørekortet – mens en enkelt bilist kan se frem til at få en betinget frakendelse af kørekortet, og dermed skulle op til en kontrollerende køreprøve.


Nyhedsoverblik