Mere åbenhed om politikeres rejser

Det skal være lettere for borgerne at se, hvad den enkelte politiker bruger, når han eller hun tager på studierejser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det skal være klart som vand, hvor meget hvert enkelt byrådsmedlem bruger, når han eller hun tager på studierejser, seminarer og konferencer.
 
Det ligger fast, efter Ringsted Byråd har vedtaget et sæt retningslinjer for diverse arrangementer og ture, som politikerne deltager i, skriver DAGBLADET Ringsted.
 
På næste byrådsmøde bliver retningslinjerne imidlertid korrigeret, for at der ikke skal opstå alt for meget bureaukrati omkring budgetter og regnskaber for rejserne.
 
- Vi ønsker, at det skal være så åbent så muligt, men vi oplevede, at det var blevet lidt for bøvlet. Derfor lægges der nu op til nogle små korrektioner, siger borgmester Henrik Hvidesten (V) til DAGBLADET Ringsted. 


Nyhedsoverblik