Mennesker bliver smuglet over færgeovergange

Flere sager om menneskesmugling over færgeovergangene ved Rødbyhavn og Gedser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mandag den 16. februar bliver endnu en person anklaget for at have fragtet illegale indvandrere over færgeoverfarten ved Rødbyhavn. Det skriver folketidende.dk.

Sagen er bare en af mange sager om illegal indvandring over færgeovergangene, og det giver travlhed hos udlændingekontrollen. I 2013 havde udlændingekontrollen 31 sager om menneskesmugling over færgeoverfarten. Sidste år var der 48 sager.

- Efterhånden som vi dykker ned i sagerne, kan vi se, at det er organiseret, siger leder af udlændingekontrollen i Maribo, Jan Schmidt, til folketidende.

Menneskesmugling straffes hårdt

Hvor Politiet førhen sigtede menneskesmuglere efter udlændingeloven, så er man i år begyndt at sigte menneskesmuglere efter straffeloven, hvor strafferammen er hårdere. Udlændingekontrollen forventer, at der vil komme en del flere sager om menneskesmugling fremover. 


Nyhedsoverblik