Menighed uden medlemmer

Gierslev sogn er i fare. Manglende interesse for menighedsrådet truer sognets selvstændighed.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Samtlige medlemmer af menighedsrådet i Gierslev på Vestsjælland stopper til det kommende valg, og der er ikke en eneste borger, der har interesse i at overtage, fortæller Sjællandske i dag.

Dermed er Gierslev i fare for at falde som selvstændigt sogn, og sognet overgår til Ørslev. Og den trussel kan måske få nogen af de nuværende samt nye medlemmer til at melde sig, vurderer præsten.

Menighedsrådene
Menighedsrådene er den mindste demokratiske enhed i folkekirken. Der findes godt 2.000 menighedsråd i Danmark.

Menighedsrådet er omdrejningspunktet for det lokale folkekirkelige demokrati. Rådet vælges for fire år ad gangen og består af 5-15 læge medlemmer samt sognets præster. Rådet vælges af sognets folkekirkemedlemmer, der således har direkte indflydelse på sognets menighedsråd.

Kirkelig ledelse
Menighedsrådet er sognets kirkelige ledelse. Opgaverne spænder vidt, fra ledelsesopgaver til beskyttelse af kulturværdier. Det er bl.a. menighedsrådenes opgave:

  • at arbejde for gode vilkår for evangeliets forkyndelse
  • at være forvaltningsmyndighed
  • at være arbejdsgiver for de ansatte ved kirken bortset fra præsterne
  • at beskytte kulturværdier (bygninger og anlæg)
  • at være menighedens repræsentanter i den lokale styrelse af kirke og kirkegård.

Menighedsrådsløftet
Første gang en person indtræder som valgt medlem af et menighedsråd, afgiver vedkommende menig­heds­råds­løftet, jf. menigheds­rådslovens § 7:
Undertegnede erklærer herved på ære og samvittighed at ville udføre det mig betroede hverv i troskab mod den danske evangelisk-lutherske folkekirke, så at den kan byde gode vilkår for den kristne menigheds liv og vækst.

Kilde: Menighedsråd.dk


Nyhedsoverblik