2 og 4 års fængsel til rockere

Foto: TV ØST

Der er fredag faldet dom i den grove sag, hvor 2 rockere klippede noget af en mands lillefinger af, og brændte hans hus ned til grunden.

Godt to og fire års fængsel lyder straffen på til to mænd, som blandt andet har klippet noget af en mands lillefinger af og brændt offerets hus ned til grunden.

Det besluttede Retten i Holbæk fredag. De to mænd på 34 og 27 år skal henholdsvis fire et halvt år og to et halvt år i fængsel.

Tidligere på ugen blev de to mænd blandt andet kendt skyldige i røveri og grov vold mod offeret.

De to rockere tog nemlig barske midler i brug, da de besøgte en mand i vinter i Nordvestsjælland.

I december sidste år slog de to mænd en dengang 28-årig mand med et knytnæveslag i hovedet og syv slag på kroppen og stak en kniv gennem hans venstre hånd. På den måde tvang de offeret til at give dem 2700 kroner.

Knap en måned senere fik offeret igen besøg. Han skyldte angiveligt penge for narkotika, og i den forbindelse opsøgte rockerne ham 9. januar i år på hans bopæl i Jyderup.

Læs også: Afklippet finger: Offer trækker i land

Den ene gav manden et valg: Han kunne selv vælge, hvilken finger han ville miste. Han valgte så venstre lillefinger, hvor yderste led blev klippet af med en grensaks.

Desuden fik han ordre om at forlade ejendommen, som kort efter blev stukket i brand. Huset, der var stråtækt, stod ikke til at redde.

Mændene blev anholdt i begyndelsen af februar i år. De har nægtet sig skyldige under sagen.

Politiet har tidligere udtalt, at begge mænd har tilknytning til Bandidos i Holbæk.

/ritzau/

 

00:27 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App