Medlemsboom i FOA

Fagforeningen FOA har fået massevis af nye medlemmer. Nytåret var nemlig sidste chance for indmeldelse, hvis man vil have del i pengene under en eventuel strejke i foråret.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Jeg synes at det er uretfærdigt over for os, der har stået og været solidarisk med vores fagforening og betalt det, vi skulle, når de andre så lige pludselig kommer og kryber bagom, siger Hanne Olsen.

Hun er hjemmehjælper på plejehjemmet Brænderigården i Vordingborg og har været medlem af Foa i 33 år.

Op til nytår er nye medlemmer strømmet til fagforeningen for at være sikret støtte under en eventuel strejke i forbindelse med forårets overenskomstforhandlinger.

Men det sene tidspunkt for indmeldelsen imponerer ikke Hanne Olsen.

- Så virker det lidt sådan 'Vi skynder os, inden døren lukker.' Sådan virker det på mig ihvertfald, siger Hanne Olsen.

Hos FOA Sydsjælland har der ikke været konflikter i forbindelse med de mange nye medlemmer, som nu kommer og skal have del i de opsparede støttekroner, hvis der kommer en strejke.

- Fagbevægelsen er solidarisk, så vi hjælper alle. Fra det tidspunkt de bliver meldt ind i en faglig organisation, der står vi til deres rådighed, siger Bent Hvoldgaard, der er formand i FOA Sydsjælland.


Nyhedsoverblik