Medarbejdere i Lollands Bank trykkede efter fusion

Ændringerne for medarbejderne i Lollands Bank ved fusionen med Vordingborg Bank blev langt større end de havde ventet. Det har ramt stemningen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Selvom der officielt ikke skulle ske nedskæringer, så måtte hver sjette medarbejder sige farvel – og en række filialer blev lukket.

Sådan blev virkeligheden for medarbejderne i den nye Lollands Bank, efter fusionen med Vordingborg Bank i vinters.

Det skriver Nyhedsbrevet Finans ifølge Finanswatch.
 
Trykket stemning
 
De store forandringer blev hårde for medarbejderne, siger tillidsmand Michael Pedersen til nyhedsbrevet.

Han beskriver en trykket stemning i banken – især i januar og februar, før der blev sat navne på de medarbejdere, der ikke blev brug for i fremtiden. Det skete ikke kun, fordi mange måtte indstille sig på at sige farvel – men også fordi en række organisationsændringer blev gennemført meget hurtigt.

Michael Pedersen roser dog banken for i et meget stort omfang at have lavet individuelle aftaler med de medarbejdere, som ikke kan fortsætte.

 


Nyhedsoverblik